Mens vi mennesker stadig skutter os i det tykke overtøj, har erantis, vintergækker og de andre tidlige forårsbebudere i haver og skove fuld fart på op mod lyset. Jeg holder meget af den nærmest overjordiske kraft, når de små, spinkle skud bryder jordskorpen. Jeg er vist ikke den eneste. De første varebiler fra webshops er kørt forbi mit vindue med forårsknolde til haverne. Utålmodige havefingre lægger planer og gør klar.
Så nu er jeg vågnet op til dåd, for jeg har også mine februarplaner. De omhandler krudtugle-grød, et ernæringsmæssig powershot baseret på havre og tørrede figner, der giver en fin, let mæthed i mange timer.
Og urten Stor Nælde. Måske kender du den bedst under sit andet navn; brændenælde. Siden jeg som barn første gang brændte mig på den og fik afbrudt en god leg, har jeg skulet arrigt efter den.
Senere i livet blev jeg haveejer og begræd dens evne til at sprede sig med lynets hast via sit tætte rodnet. Den mest almindelige brændenælde i Danmark kan blive meget høj, hvilket gør den nem at komme for tæt på under leg eller boldspil i haven.
Som forælder har jeg da også videregivet formaninger til børnene og deres legekammerater om at holde sig på afsted.
Det kommer jeg til igen, hvis livet skænker mig børnebørn, for Stor Nælde er stadig i min have. Men hvor jeg i mange år tænkte æv og lagde planer for dens totale forsvinden, så har Stor Nælde og jeg på det seneste fundet ind i et slags samarbejde, der efterlader mit sind i en slags agtpågiven accept.
Brændenælden kigger op tidligt på året, og den tjener mange formål for både dyr og mennesker – selv om den på hidsig vis beder mennesker om at holde sig væk fra den.
Og dermed er vi tilbage ved krudtugle-grøden og mine februarplaner.
For det er nu i de tidligste måneder af året, at Stor Nælde bryder gennem jordskorpen som små, spinkle grønne skud, der er nemme at snuppe uden beskyttelse mod deres brændende blade. På den måde begrænses de brændende blade til hjørner af haven.
De små grønne skud smager hen ad spinat og indeholder en masse A- og C-vitamin, jern og kalium, så planen er at plukke nogle spandfulde i løbet af februar og marts. Nogle skud skal i krudtugle-grøden, og ja, nogle ryger nok også bare ud.
Sidste år stoppede jeg plukningen i april, dels synes jeg smagen bliver for besk, dels synes jeg det er god stil på naturens vegne. Stor nælde har nemlig betydning for mange sommerfugle, insekter og smådyr.
Efterladte skud får lov at vokse op og stå hele sommeren og efteråret, indtil de visner hen.
I alle måneder gør de god gavn i mange sommerfugles livscyklus. Stor Nælde er populær som bærer af sommerfuglenes æg, og fungerer som kæmpe buffet for larverne, inden de forpupper sig og bliver til sommerfugle. For overvintrende sommerfugle, som fx. citronsommerfuglen, er havens visne planter også en vigtig beskyttelse mod blæsten.
Så jeg nupper lidt til min krudtugle-grød her i februar og marts, og lader så naturen boltre sig på afgrænsede steder i haven resten af året. Jeg synes, det er win-win for både menneske, planter og dyr.
(Klumme, bragt i Melfar Posten, februar 2023)

