Hvem har ansvaret for at hjælpe klimaet? Politikerne? Virksomhederne? Eller os alle sammen, hver især?

Det er selvfølgelig et både-og.

Meget er ude af vores personlige hænder og kræver politisk lederskab og handling. Det er et politisk ansvar at skabe rammer og regler, der driver den grønne omstilling frem, så det bedre kan betale sig at være grøn end sort. Så det klimavenlige valg bliver det lette valg.
Men det er også min oplevelse, at mange forbrugere ønsker at vide, hvordan de selv kan gøre en forskel. Jeg kommer jævnligt rundt i hele Middelfart Kommune i forskellige sammenhænge, og havde snakken så sent som den anden aften omkring bordet. Folk er nysgerrige på, hvad man selv kan gøre. Og her er vores forbrug et rigtig godt sted at starte. For vi har, desværre, en udpræget brug-og-smid-væk-kultur her i Danmark. Den kultur skal vi have ændret.

I Radikale Venstre foreslår vi derfor et reparationsfradrag som en del af vores finanslovsudspil for 2024. Fuldstændig ligesom vi kender det med håndværkerfradraget og servicefradraget – bare på reparationer.
Et reparationsfradrag vil betyde, at det bedre kan betale sig at få repareret brugte telefoner, hvidevarer, lamper og tekstiler end at købe nyt. Og det er et meget konkret eksempel på, hvordan vi politisk kan sætte rammerne, så det bliver nemmere for borgerne at træffe det grønne valg.

Vi har alt for længe haft en blind vinkel, når det kommer til klimabelastningen af vores forbrug. Det er måske ikke så overraskende, da mere end halvdelen af udledningerne ikke sker herhjemme. Det sker i stedet i udlandet, hvor varerne produceres – hvilket betyder, at konsekvenserne af vores forbrug er usynlige i klimaregnskabet.
Men det er ikke ensbetydende med, at udledningerne ikke sker. Tværtimod. Vores forbrug har enorme konsekvenser for klimaet. Det er på tide, at vi tager ansvar for de konsekvenser. For klimaet er aldeles ligeglad med, om der udledes CO2 i Danmark, Sydeuropa eller Sydamerika.

(Læserbrev bragt fyens.dk 5. november 2023)