En forsøgsordning med skolemad har tiltrukket sig opmærksomhed. Det er godt, for vi har brug for en grundig samtale om, hvad vi vil med folkeskolerne. Er de for de stærkeste børn, eller skal de være trygge fællesskaber, der løfter alle børn fagligt og menneskeligt? Vi ønsker det sidste. Derfor ser vi skolemad som en brik i hele det puslespil, der skal lægges for at styrke skole, læring og trivsel. 

Byrådet har besluttet, at alle børn skal være verdensborgere, der nysgerrigt og fagligt velklædte kan påtage sig det liv, de ønsker. Rigtige og flotte ord. Men desværre har byrådet ikke skabt rammerne for, at det kan ske. 

Kompetencedækningen er nede på sølle 87 %. Sygefraværet blandt lærere og pædagoger er blandt Fyns højeste, hvilket giver alt for mange vikartimer – forestået af ufaglærte unge. Generelle problemer med mistrivsel ses også i vores kommune, og der er en lille stigning i afgangselever, der ikke kan læse, skrive og regne.

Der er hårdt brug for flere faglærte i skolerne, hvilket Radikale Venstre har fremlagt en plan for kaldet Børneløftet, men der er også brug for at blive klogere på, hvordan lærere, pædagoger og ledelse kan skabe attraktive læringsmiljøer for alle børn. Der er med andre ord brug for mere end 1 plan B.

Erfaringer fra Sverige og Norge har vist, at fremmødet og koncentrationen stiger, hvilket må siges at være to vigtige forudsætninger for at få ny læring ind bag pandebrasken.

Radikale Venstre fik indføjet skolemad i finansloven, fordi vi ønsker at blive klogere på, hvordan vi kan drage nytte af de nordiske erfaringer på de danske skoler. Vi vil blive ved med at insistere på at blive klogere og forbedre skolerne. Også i finanslovsår hvor Regeringen – som jo har flertal og kan indføre alt det de vil selv – ikke var synderligt interesseret i at tage fat om skolebørnenes vilkår.

Venlig hilsen

Elisabeth Tejlmand
Spidskandidat for Radikale Venstre

Nederballevej 13a, Fjelsted
5463 Harndrup